top of page

Stressrådgivning til private

Er du stresset eller har du bare for travlt?

Lær at spotte signalerne, tag dig selv alvorligt og gør noget ved det...

Det kan være utrolig svært selv at se og erkende, at man er på vej ind i en seriøs og usund stress-belastning og har brug for hjælp. Vi kender alle til at have travlt – også for travlt! Samtidig er vi rigtig gode til at tage os sammen, ignorere symptomer og knokle videre i troen på, at det om lidt bliver bedre.

Udtrykker vores omgangskreds bekymring eller beder os skrue ned for tempoet, er det dem, der ikke forstår, hvorfor det ikke er muligt netop nu. Men lige præcis dét er faktisk et meget vigtigt signal. Hvis din omverden kan se en ændring i dig, så stop op og lyt, for der er sikkert noget om snakken, og du skal overveje, om du selv er blevet vant til et konstant højt stress-niveau. Det er netop den snigende, langvarige belastning, som gør, at dine stress-hormoner snyder dig, så du ikke selv opdager problemet, før det er et alvorligt problem.

Tidlig indsats forebygger alvorlig stress!

Som specialist i stress og mental sundhed hjælper jeg privatpersoner med:

Hvad er stress?

Stress er kroppens sunde reaktion på en usund belastning - tag det alvorligt!

Sådan spotter du stress

Stress-symptomer kan vise sig på mange måder, og kommer ofte snigende...

Stresset - hvad gør jeg?

Søg hjælp, få en stress-screening og en plan for at komme ud af stress

Få en stress-screening

Presset eller stresset? 1½ time afdækker din belastning og skaber handlerum

Stressvejledningsforløb

Stressrådgivning med fokus på at sænke belastning og komme ud af stress

Personlig anti-stress handlingsplan

Undgå stress fremover med værktøjer fra vejledningsforløbet i en personlig plan

Hvad er stress?

Hvad er stress? Det fylder meget i dagens Danmark, men de færreste kan faktisk definere, hvad stress er, ligesom det er svært at forstå forskellen på at have travlt og på at være stresset. En almindelig misforståelser er også, at det er en bestemt type mennesker, der får stress. Det er ikke korrekt - vi kan alle havne i den situation af forskellige årsager.

Stress er en belastningstilstand - ikke en sygdom! Men langvarig stress er lumsk, for den kommer ofte snigende med symptomer, der ikke umiddelbart opleves som relateret til stress, og først når det er alvorlig stress, reagerer vi. Stresspåvirkning opstår, når vi oplever pres/fare, og kroppen producerer stress-hormonerne adrenalin og kortisol. Disse hormoner er helt normale og nødvendige for vores evne til at præstere og for vores "overlevelse". Når vi skal handle/præstere, får vi automatisk "et skud energi", bagefter slapper vi af, og stresshormon-niveauet normaliseres. Det bliver kun farligt, hvis vi over længere tid ikke kan præstere det, som vi oplever der forventes af os. Mangler vi pauserne eller "af-stressningen", medfører et konstant forhøjet niveau af stress-hormoner det, vi i dag kalder stress - nemlig den langvarige farlige stress, hvor vores system ikke bliver afbalanceret og kommer i ro mellem belastningerne. Den form for stress-belastning kan medføre alvorlig mistrivsel og både fysisk og psykisk sygdom.

Nogle af de alvorlige fakta fra Stressforeningen er, at 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag, mens 250-300.000 danskere lider af alvorlig stress. Der er 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress, og hver 5. der bliver syg af stress risikerer at miste sit job. Det er derfor helt essentielt, at vi tager stress alvorligt og gør noget ved det!

Sådan spotter du stress...

Læg mærke til din adfærd, dit helbred og dit humør - det er ret gode pejlemærker. Lyt også til dine omgivelser - ofte vil de lægge mærke ændringer i din væremåde, før du selv gør det. Og når andre spørger bekymret til dig, så lyt! I stedet for at vifte dem bort med, at det går fint, så stop op og mærk efter. Er der måske noget om det, hvis du tænker over det en ekstra gang? '

Begynder du pludselig at mangle overskud i hverdagen, bliver du let irriteret eller opfarende, er hovedpine og spændinger blevet ofte forekommende, trækker du dig fra sociale arrangementer og hænger mere i sofaen uden lyst og energi, sover du dårligt? Det kan alt sammen enkeltvis forklares med mange andre årsager end stress, men når det bliver et mønster over nogle uger eller måneder, så er der noget du skal kigge på. Når der er gået en tid med mere diffuse symptomer uden at du har gjort noget ved det, kommer der pludselig nogle mere voldsomme reaktioner og symptomer. Det kan være hjertebanken, høj puls, forhøjet blodtryk, tankerne kører i ring, koncentrationsbesvær, søvnløshed, flere sygedage, øget indtag af alkohol og/eller medicin osv. osv.

Er du nået hertil, så SKAL du reagere med det samme - alternativet er nemlig, at når du ikke selv stopper, så stopper kroppen dig, og det kan have voldsomme konsekvenser i form af både fysisk og psykisk sygdom! 

Stresset - hvad gør jeg?

Ræk ud og få hjælp - det er den hurtigste og nemmeste vej ud af stress! Hvis din bil pludselig lyder mærkelig eller kører dårligt, så søger du hjælp på værkstedet. Gør det samme for dig selv. Stress kan være frustrerende og svært at forstå, når vi ikke har den rigtige viden og de rette værktøjer, men som stress-specialist kan jeg hjælpe dig med at forstå og håndtere din stress, så du kan komme tilbage på sporet.

En af de første konsekvenser ved stress er, at vi mister overblikket og evnen til at tænke rationelt og se løsninger. Resultatet er, at vi forsøger at arbejde/kæmpe os ud af stress, når det er det stik modsatte, vi har brug for. En stress-screening kan give dig et meget præcist billede af, hvordan dit stress-niveau ser ud, hvorfor og hvad du kan gøre ved det.

Få en stress-screening

Stress-screeningen er grundlaget for afklaring af stressniveau og udarbejdelse af en personlig handlingsplan. En stress-screening varer 1½ time, og her bruges konkrete værktøjer inkl. stress- og trivselstest til at skabe et klart overblik over den aktuelle belastningsgrad, ligesom der dannes et overblik over symptomer, årsagssammenhænge og varighed. 

Det er min erfaring, at stress-screeningen er en stor aha-oplevelse for mange, hvor man for første gang selv bliver rigtig klar over egne symptomer, hvad stress er, og hvordan det påvirker netop mig. Samtidig oplever de fleste det som meget forløsende at få synliggjort og forstå, hvad der sker. Ofte er det nemlig meget svært at erkende, at man går rundt med en usund stress-belastning - "Jeg er ikke sådan én der får stress". Desværre er den manglende erkendelse også med til at spænde ben for tidlig indsats, som er langt den nemmeste vej ud af stress. Derfor er stress-screeningen et meget effektivt værktøj.

Er du stresset eller måske i tvivl er en stress-screening en rigtig god idé. Så behøver du ikke spekulere så meget - du kan i stedet forholde dig til fakta.

Du kan altid ringe til mig på 28 57 59 25 og få en snak eller send en mail til susanne@stress360.dk, så finder vi en tid.

Stressvejledningsforløb

Viser stress-screeningen at der er behov for en indsats mod stress, kan der aftales et individuelt forløb. Det vil typisk strække sig over 4-6 samtaler - afhængig af belastning og årsagssammenhænge. Her vil vi sammen udarbejde din personlige antistress handlingsplan, der vil få dig ud af din stressbelastning, ligesom du får en antistress-værktøjskasse, du kan bruge til fremadrettet at undgå igen at træde ind i en usund stressbelastning.

Som stress-specialist er jeg ikke behandler som fx psykolog og terapeut - i stedet er min rolle at hjælpe dig til at forstå og håndtere din stress på en måde, så du fremadrettet undgår at ryge ind i en usund stressbelastning. En del af den rådgivning er også at hjælpe dig til at få overblik over de forskellige stress-tilbud der findes, og eventuelt foreslå andre tiltag, der kan hjælpe med at afstresse krop og sind i forhold til den konkrete situation. Alt sammen med henblik på hurtigt at få normaliseret nervesystemet og få dig tilbage i trivsel og balance.

 

Er du stresset, på vej i stress eller sygemeldt, er et stress-rådgivningsforløb en rigtig god idé. Du kan altid ringe til mig på 28 57 59 25 for en snak eller sende en mail til susanne@stress360.dk, så finder vi en tid.

Personlig anti-stress handlingsplan

Har du som stress-ramt været gennem et forløb med stress-screening og opfølgende samtaler vil du have fået en plan for at komme ud af stress. Afhængig af din belastning vil det erfaringsmæssigt tage mellem 4-8 uger. Efter endt forløb har vi været igennem forskellige værktøjer, der med udgangspunkt i netop din situation hjælper dig til at forstå og håndtere din stress. Dette materiale samles til en personlig anti-stress handlingsplan, som du fremadrettet vil kunne bruge som hjælp til at holde dig ude af stress, så du ikke havner i samme situation igen. Det er meget enkelt, håndgribeligt og konkret, og så virker det, men det kræver naturligvis en indsats fra dig. 

Hvad er stress
Spot Stress
Stresset - hvad gør jeg
Få stress screening
Stressforløb
personlig
bottom of page